Tom Vesterager

Hej, mit navn er Tom. I 17 år har jeg beskæftiget mig med alternativ behandling...

I mine øjne er det sund fornuft at forholde sig holistisk til kroppen: Det ene påvirker det andet, som påvirker noget tredje – og måske først et fjerde sted opdager vi en skavank. Kroppen lyver ikke, den taler derimod klart og tydeligt, og det har altid fascineret mig.

I 25 år har jeg arbejdet ved Forsvaret. Mange års interesse, uddannelse og arbejde inden for behandlerområdet kulminerede i maj 2011, hvor jeg etablerede mig som alternativ kropsterapeut på fuldtid.

Jeg er født i 1962, gift og far til tre voksne børn. Allerede som dreng var jeg meget interesseret i naturen og f.eks. hvad urter kan bruges til. Jeg har dyrket kampsport hele mit liv, og den kropslige bevidsthed er vigtig for mig.

Oprindeligt er jeg udlært tømrer. Sidenhen uddannede jeg mig i Flyvevåbenet, hvor jeg i mange år har stået for uddannelse af militærpolitiet. Som faglærer har jeg gennem årene undervist i alt fra førstehjælp og idræt til konventioner. I en årrække har jeg også arbejdet som socialpædagog.

Man kan sige, at det gennemgående tema i mit arbejdsliv altid har været, at det der ikke fungerer havner i mine hænder. Jeg trives godt med udfordringer og muligheden for at hjælpe mennesker, andre har opgivet. I min praksis møder jeg ofte klienter, der er afskrevet af det traditionelle sundhedssystem, og min erfaring er, at der altid er mere at gøre.

Tøv ikke med at kontakte mig, hvis du ikke vil finde dig i at have ondt, være begrænset eller på anden måde have det træls. Livet er for kort til det!